bendt ApS Logo bendt ApS kontaktinfo

31-10-2008

bendt: omdannet til aktieselskab

04-10-2008

bendt: JCI Danmarks Advisory Board 2008

11-08-2008

bendt udvider: Thorkild Karrebæk Kusnitzoff ansat som innovatør

01-08-2008

bendt: Michael Snerum-Kofoed udnævnt til økonomidirektør

31-07-2008

bendt: omdannes til aktieselskab og flytter i nye lokaler

11-07-2008

IPR: BR 2007 00099, Snerydder drevet af stirlingmotor med smelteflade, til salg

27-06-2008

IPR: BR 2007 00084, kompakt elektrisk drivmekanisme til lineære aktuatorer, til salg

01-06-2008

bendt udvider: Rikkeline Facius
Fogt ansat som Proceskonsulent


01-06-2008

bendt udvider:
Sabine Boddum Søholm ansat som innovatør


04-05-2008

IPR: BR 2007 00037, Kombinations-siddehøjde-mekanisme til el-kørestole

01-03-2008

bendt udvider: Michael Snerum-Kofoed ansat som innovatør

10-12-2007

IPR: VA 2007 02485, VA 2007 03538 Varemærke: b ndt:

02-11-2007

bendt: Nye øjne skal bruges med omtanke (Ingeniøren)

24-10-2007

Mads Bendt jurymedlem ved Danfoss Innovation Camp ’07

15-10-2007

IPR: VA 2007 02482, VR 2007 02708 Varemærke: bendt

05-09-2007

bendt og Knud Holscher Design præmieret ved HI Industri's Opfinder- og Idékonkurrence 2007

30-05-2007

bendt: valgt som innovationssam-
arbejdspartner af VESTAS


07-04-2007

IPR: VA 2006 02869, VA 2007 00182 Varemærke: kostpilot

31-03-2007

bendt og LiTHIUM BALANCE indgår samarbejdsaftale

23-03-2007

bendt og Knud Hol- scher Design blev bedst placerede i BP Gas innovation awards 2006

31-01-2007

bendt: Foredrag om innovation på Den Skandinaviske Designhøjskole

22-01-2007

GoProces og bendt ApS: Forskellighed skaber vækst (Stiften)

20-12-2006

Mads Bendt: i BBC 20-12-06

19-12-2006

bendt: Innovationsspar- ring giver nye muligheder (Børsen)

07-11-2006

SWOT team & bendt: bronze i DM i reklame RFA 2006

01-11-2006

Mads Bendt: udnævnt til ambassadør for Handiværksætter '06

17-10-2006

bendt: Træk en ide (Børsen)

11-10-2006

bendt: Dating Katrinebjerg 2006 søsat

11-10-2006

bendt: JCI giver ''thumbs up'' for JCI's fremtidige strategi.

12-09-2006

bendt: aftale om samarbejde med Knud Holscher

07-08-2006

bendt: støtter ENGODSAG.DK
med innovation


26-06-2006

bendt: Brobygning for IT-HUSET KATRINEBJERG

20-06-2006

bendt: strategisk samarbejds-
partner for GN ReSound


20-06-2006

bendt: i kollegialt innovationssam-
arbejde med R82


20-01-2006

Mads Bendt: Kurt kom forbi
(TV2 Østjylland)


03-11-2005

Mads Bendt: rådgiver i publikationen “Handicappet på arbejdsmarkedet”

12-10-2005

Mads Bendt: Personlig profil (Stiften)

15-08-2005

IPR: VA 2005 01925, VA 2005 01975 Varemærke: Hovedkontoret

01-01-2005

Mads Bendt: Ligeværdig tilgængelighed i Bio Mors

14-03-1997

IPR: BR 1997 00081, Siddehøjde-mekanisme til el-kørestole

18-02-1997

Mads Bendt: Limbo, verdens laveste el-kørestol til voksne

Ingeniøren havde d. 2-11-2007 en artikel i om råd fra Mads Bendt vedrørende nye innovative medarbejdere i virksomhederne (Ingeniøren, Jobtræf Århus, s. 11)


Artiklen er offentliggjort efter aftale med forfatteren til artiklen: journalist for ingeniøren: Mette Buck Jensen.

Nye øjne skal bruges med omtanke

Som nyansat direkte fra skolebænken ser du verden med friske øjne og ''vi plejer'' er ikke en del af dit ordforråd Det er derfor guld værd for virksomhedens innovation, så hold dig ikke tilbage med ideer, men vis samtidig respekt og ydmyghed, lyder rådet fra en ekspert.

Innovation

”Som ny er man frigjort i forhold til de dogmer, der er i virksomheden i forvejen, så man kan tænke helt frit. Det skal man selv være klar over og især gøre arbejdspladsen opmærksom på,” siger Mads Bent, der er direktør i den århusianske innovationsvirksomhed bendt, der blandt andet opfinder på bestilling, og hjælper virksomheder med produktinnovation, idégenerering, inspiration og brainstorming. De nyuddannede kan måske se, hvordan processer på arbejdspladsen eller i produktionen kan optimeres, samt bringe friske ideer på banen, når der skal udvikles nye produkter eller videreudvikles på eksisterende. Men hvis de ressourcer, som de nyuddannede besidder, skal bruges fuldt ud, skal alle være opsat på det.
”Nyansatte kan fungere som et frisk pust, men det kræver, at virksomhederne er indstillede på, at de er det. Ellers kan det ende med, at de nye bare puster nogen i øret, der sidder og arbejder, og det er bare irriterende,” forklarer Mads Bendt, der har arbejdet med innovation og ideudvikling i 12 år.
Den nyuddannede skal dog også selv gøre noget for, at det kommer til at glide let. For eksempel skal man ikke tro, man kan alt, men vise en høj grad af ydmyghed.
”Som nyuddannet skal man vide, at man ikke har den endegyldige sandhed, men at man kan virke som et supplement. Der er stor forskel på at ville konfrontere eller revolutionere og så addere, og som ny skal man addere - altså tilføje - ikke rive ned,” understreger han. De nye skal nemlig acceptere, at der allerede er nogle meget dygtige folk på arbejdspladsen, som kan en masse, de nye ikke kan. ”De erfarne medarbejdere har en stor faglig viden og er meget kompetente, men er ofte også fagligt fastlåst i modsætning til de nye. Det skal man sørge for at kunne navigere imellem, så man viser respekt og ydmyghed, men samtidig bidrager med noget nyt.”

Respekter erfaringen

De nye skal sørge for, at de holder sig til det, de kan; at se tingene på nye måder og komme med nye ideer og lade de andre have deres erfaring og faglighed, råder Mads Bendt.
”De skal komme med en attitude, der siger: ”Jeg ved, at I er hamrende erfarne og gode fagligt, det er derfor, jeg gerne vil være her. Jeg har ikke jeres kompetencer, men jeg kan komme med et frisk pust.” Og så skal de sørge for, at der kommer en dialog i gang omkring det, så de får lov til at komme med deres saftige indspark uden at møde modstand,” siger innovatøren, der selv er uddannet ingeniør.
Han er ikke i tvivl om, at de nyuddannede kan levere meget godt til virksomhederne, da de ser nyt på tingene og har en masse teori og viden om nye muligheder med fra uddannelserne. Han hylder derfor den danske mentalitet for at gøre det muligt at udnytte dette.
”Den danske antiautoritet er helt fantastisk, for den åbner op for, at nye kan komme med deres ideer, da dem, der arbejder sammen i Danmark, taler på samme niveau i modsætning til mange andre steder. Det er vigtigt at have det for øje både som virksomhed og ny.”

Kend dine kompetencer

Direktøren mener også, at det er vigtigt, at de nyuddannede er bevidste om deres kompetencer og deres rolle - deres platform. De skal eksempelvis være klar over, at det kan være svært at være med som nyuddannet uden erhvervserfaring, fordi de ikke taler samme sprog som de erfarne, så der kan ske nogle misforståelser.
”De nye skal lytte ufatteligt meget til de andre og forstå den situation, de selv står i; at de kan en masse teori, men ikke har nogen praktisk erfaring. De skal forstå, at de ikke kan det hele alene, men har brug for de andre, men at de andre også har brug for dem,” påpeger Mads Bendt. ”Alle kan være med til at være innovative, men der er ikke nogen, der evner at komme hele vejen rundt selv. Helhedsinnovation kræver derfor et helt hold med forskellige kompetencer. Der skal ofte både være nogen, der har ideer, erfaring og teknisk viden, og nogen, der kan sælge ideen videre, kommunikere med brugerne osv.,” siger ingeniøren, der i samarbejde med andre blandt andet har udviklet verdens laveste kørestol og en snekaster, der både kaster sne væk samt smelter det sidste, så det fordamper.
Han påpeger, at alle er forskellige og derfor har forskellige kompetencer, men når man først kender sig selv, skal man sørge for, at ens kompetencer bliver brugt i samarbejde med andre. Ligesom man kan bruge sin viden om sine kompetencer, når man skal sælge sig selv. ”Hvis du forstår, hvad du kan, og hvad markedet har brug for, kan du sælge dig selv på det. Beskriv, hvad du kan, og hvad du kan bidrage med som ny,” siger Mads Bendt og understreger, at man ikke kan sige noget mere generelt, da ansøgningen skal hænge tæt sammen med, hvem man er. Men husk i hvert fald, at du som ny har en særlig evne til at se verden med friske øjne og uden ”plejer” i dit ordforråd, lyder rådet.

Sådan bliver du et godt frisk pust

- Forstå dine egne kompetencer, hvad du kan, og hvad du kan bidrage med. Husk, at du ser det hele med helt friske øjne og endnu ikke er fagligt fastlåst og tænker ”sådan plejer vi at gøre”.
- Gør virksomheden opmærksom på det. Sørg for at det bliver accepteret, at du kommer som et frisk pust, der kan bidrage med noget, ellers risikerer du at møde modstand mod forandring.
- Forstå den virksomhed, du kommer ind i – lyt, lyt, lyt og spørg.
- Vis respekt for de erfarne og fagligt dygtige samt ydmyghed overfor opgaven, men sørg også for, at det du kan bidrage med kommer frem.
- Tro ikke, du kan overgå de erfarne på deres hjemmebane, men vid, at du også kan bidrage med noget. Sørg for at addere dig selv og dine kompetencer til virksomheden i stedet for at rive ned og revolutionere fra starten.
- Forstå, at de hele løsninger kun kommer, hvis man tænker hele vejen rundt og samarbejder. Brug de andre og hjælp de andre.

Innovation

Innovation er skabelse af noget nyt, f.eks. af teknisk art. Du er innovativ, hvis du skaber noget nyt eller har evnen til at skabe noget nyt. Du kan kalde dig innovator, hvis du er en fornyer.z
Kilde: Politikens Dansk Ordbog.

Link til ingeniøren:
Ingeniøren
bendt ApS: Helhedsinnovation